Mens dronning Margrethe fejres lørdag den 14. januar 2012, holder Den Republikanske Grundlovsbevægelse topmøde og fest i København.

Vi inviterer til:

• Overrækkelse af guldur til dronningen.
• Generalforsamling med internationale republikanske gæster.
• Love Republic fest på Café Retro.
• Debatmøde med repræsentanter fra pressen, under overskriften: Båndet mellem pressen og monarkiet.

Lørdag d. 14.1 vil formanden for DRGB, Arvid Aagaard, økonomistuderende på KU, skænke dronningen et guldur, som et symbol på, at monarkiet har nået pensionsalderen, og burde overlade pladsen til en folkevalgt præsident.

Samme dag deltager godt 20 repræsentanter fra republikanske bevægelser i Norge, Sverige, Holland, England og Belgien til generalforsamling i AERM (Alliance of European Republican Movements) i Kulturhuset, Charlotte Ammundsens Plads 3 (kl. 11-17). Facebook-bruger? Se mere om generalforsamlingen.

Om aftenen er der dømt Love Republic-FEST, når Café Retro i Knabrostræde 26 (kl. 20 – 02) åbner dørene for alle, der har lyst til at markere, at kongehuset hører fortiden til. Facebook-bruger? Tilmeld dig eller diskutér denne fest!

Søndag d. 15.1 inviteres til debat på Regensen, Store Kannikestræde 2 (kl. 13 – 15) om båndet mellem pressen og monarkiet. Per Svensson fra dagbladet Sydsvenskan, Kim Bach dansk freelancejournalist og Graham Smith, kampagneleder af Republican i England, giver blandt andet, deres bud på hvorfor pressens dækning af kongehuset er så ukritisk. Facebook-bruger? Tilmeld dig eller diskutér dette debatmøde!

Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB) blev stiftet i 2009 af det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe, og tæller i dag godt 600 medlemmer.

For yderligere info:

Presseansvarlig:  Anne Kruse Brødsgaard, Tlf: 23 26 55 18

AERM generalforsamling: Niels-Erik Ramhøj, Tlf: 61 31 64 71

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

Kære Venner

Dejligt at se så mange forsamlet her til den årlige uddeling af årets republikaner. Det er den første pris af sin art og den uddeles, hvert år til en person som vi i DRGB mener har gjort sit for at Danmark kommer nærmere en republik, hvor demokrati og menneskerettigheder gennemsyrer alle vores institutioner. Vi bør afskaffe kongehuset og i stedet indføre en republik, hvor vores statsoverhoved er valgt på samme demokratiske måde som ledere i det øvrige samfund.

DRGB-formand Arvid Aagaard overrækker prisen til skuespilleren Jesper Christensen.

Mange danskere mener, at kongehuset er en harmløs institution, som ret beset ikke har andet end symbolsk betydning. Selvom vi accepterer den præmis, er vi på dybt vand, for symboler er jo vigtige. Det er kongehuset jo i sig selv et stærkt bevis på. For det opretholdes jo netop kun på grund af sin symbolske betydning. Noget at samles om nationalt. Noget at kendes på internationalt. Og så er det bare vi spørger: Er det virkelig det, vi gerne vil samles om? Og er det virkelig det, vi gerne vil kendes ved?

Det er i den grad et paradoks, at vi fører nærmest ideologisk korstog for demokrati og ytringsfrihed – og så alligevel lader dronningen stå i spidsen for internationale repræsentation. Hvordan kan vi forlange af verdens diktatorer, at de skal opgive magten og privilegierne, når vi ikke engang selv har haft modet til at tage dem fra vores eget kongehus?

Hvordan kan vi støtte folkelige oprør mod monarkier og for demokrati, som det der f.eks. sker i mellemøsten pt. uden at gribe i egen barm? Hvordan ser det ikke ud når Dronning Magrethe rejser til kongen af Bahrain og overrækker ham Storkorset og han lige bagefter går ud og nedkæmper et demokratisk oprør? Vores samfunds institutioner bør afspejle vores idealer. Ellers er vi hykleriske.

Grundudgangspunktet ligger i anerkendelsen af det menneskelige individ som et fornuftsvæsen, hvis kvaliteter ikke ligger i den fysiske fremtoning, som hudfarve, afstamning eller køn, men i dets kreative evner. På den måde er vi alle lige som mennesker, hvilket er den hårdt tilkæmpede erkendelse som ligger til grund for FN’s menneskerettighedserklæring fra 1947, hvori der står at alle mennesker er født lige i rettigheder og værdighed.

Det er i virkeligheden disse menneskelige værdier DRGB kæmper for og det er også disse værdier som ligger til grund for valget af årets republikaner anno 2011!

Udover at være åbent erklæret republikaner, er han også en af Danmarks mest kendte skuespillere og har gennem sit liv ikke blot vist sit store talent på de skrå brædder, men også vist at kunsten kan være en glimrende måde at sætte fokus på nogle af samfundets problematikker. Årets Republikaner har ikke blot underholdt os, han har også oplyst os. Man fornemmer i hans virke en stillingtagen til samfundet samt et mod til åbent at udtrykke sine idealer og overbevisning, selvom det måske for nogen ødelægger den gode stemning. Dette gjorde han nok mest markant da han i december 2006 afviste at modtage Dronningens Ridderkors. I den forbindelse skrev han

”Kongehuset er en overtrædelse af moderne menneskerettigheder. Det er forbryderisk fra barnsben at gøre nogle mennesker til mere end andre. Den er helt gal med at lade moderne mennesker blive pålagt at vokse op med, at de ikke behøver overholde landets love, og at de absolut skal bekende sig til en bestemt tro. Det vil jeg ikke støtte.”

Meget klarere kan det vist ikke siges. Årets Republikaner går til skuespilleren Jesper Christensen!

Arvid Aagaard
Formand for DRGB

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

Onsdag den 14. december 2011 kl. 17, udnævnes Årets Republikaner på

Café Retro, Knabrostræde 26 i København

Hvert år uddeler Den Republikanske Grundlovsbevægelse en pris til en person eller organisation, som har gjort sig særlig bemærket i kampen for at fremme demokratiet i Danmark gennem afskaffelsen af monarkiet og indførslen af en republik i stedet.

”Årets Republikaner, som er en internationalt kendt dansk skuespiller, har haft modet til offentligt at kritisere monarkiet som en institution ude af trit med virkeligheden og demokratiske ideer i øvrigt. Samtidig har han gjort sig til talsmand for republikanske værdier, som frihed, lighed og menneskerettigheder. Derfor modtager han årets pris, ” udtaler DRGB’s formand Arvid Aagaard.

Kom og hør den nærmere begrundelse herfor, og hør prismodtagerens egen opfattelse af monarkiet i dagens Danmark og behovet for forandring.

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

Skal kirke og stat adskilles?

DRGB inviterer til paneldebat, hvor 4 debattører vil give deres syn på dette spørgsmål, som med det nye flertal for en grundlovsændring i folketinget er blevet endnu mere aktuelt.

Debatpanelet består af:

Imod en adskillelse:
Sørine Gotfredsen, sognepræst og samfundsdebattør
Jens Jonatan Steen, Samfundsdebattør

For en adskillelse:
Leif Bork Hansen, sognepræs
Sidsel Kjems, Humanistisk Samfund

Nogle mener den danske folkekirke er en kulturel institution, der sikrer kontinuitet i den danske selvforståelse. I en moderne globaliseret verden har vi brug for faste holde punkter. På den anden side kunne man også sige, at netop fordi vi lever i en moderne verden, skal staten blande sig uden om spørgsmål som er op til det enkelte menneske. Staten bør ikke favorisere én religion fremfor andre. Endelig er der det kristen-teologiske argument om to-regimente læren, som af nogle fortolkes sådan, at staten skal blande sig uden om det religiøse.

Debatmøde: Adskillelse mellem kirke og stat.

Kom og hør argumenterne og deltag selv i diskussionen!

Tid: 13. December kl. 19.00-21.00
Sted: Regsensens Store Sal, Store Kannikestræde 2, 1169 Kbh.

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

Den Republikanske Grundlovsbevægelse (DRGB) støtter op omkring den symbolske protest imod kongehuset, som medlemmer af Enhedslisten, SF og Radikale Venstre udførte i forbindelse med folketingets åbnings tirsdag den 4. oktober.

Ifølge en måling fra Gallup fra 2010 mener 15 % af den danske befolkning, at kongehuset er en forældet institution, der ikke hører hjemme i et moderne demokrati som Danmark. Derfor er det et demokratisk gennembrud, at folketingsmedlemmer ved åbningen af folketinget så åbenlyst viste deres modstand mod monarkiet som institution ved at blive siddende på deres pladser. Dermed giver de stemme til den del af befolkningen, der ønsker et demokratisk valgt statsoverhoved.

”Det har i lang tid været tabu at kritisere monarkiet åbenlyst i Folketinget, men ved åbningen i tirsdags så vi, at mange folketingsmedlemmer gav et klart signal om, at de er imod monarkiet. DRGB sympatiserer med handlingen og vi mener det er et godt tegn for det danske demokrati, at vi med det nye folketing har ledere, der tør stå ved deres idealer og udfordre forstenede holdninger. I mine øjne burde det i virkeligheden være dronningen, der rejste sig og tog hatten af for de folkevalgte og ikke omvendt. Protesten baner forhåbentlig vejen for en åben folkelig debat om monarkiet og grundloven, der kan bringe Danmark fremad” siger formand for DRGB Arvid Aagaard.

Spørgsmålet om afskaffelsen af monarkiet føder ind i en bredere diskussion om den danske grundlov. Vi har som samfund til stadighed brug for at diskutere om de rammer, grundloven giver er tidssvarende. Ønsker vi fortsat et monarki i Danmark? Er der et fornuftigt forhold mellem kirke og stat? Giver grundloven udtryk for de rettigheder, vi mener er nødvendige?

DRGB opfordrer det nye folketing til at nedsætte en grundlovskommission, der kan undersøge mulighederne for udarbejdelsen af en ny grundlov, med en ordlyd og indhold, der er i trit med et moderne demokrati. Grundlovsdebatten skal være folkelig og skal tages indenfor murene af Christiansborg, men skal også bringes ud til landets forsamlingshuse og foreninger. Derfor stiller DRGB den kommende tid fokus på en om Danmark skal have en ny grundlov gennem en debatrække og inviterer alle til at deltage aktivt.

Kontakt:

Formand for DRGB, Arvid Aagaard

Email: drgb@drgb.dk

Tlf.: 29 86 36 38

DRGB’s hjemmeside: http://drgb.dk/

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

REPUBLIKKENS ROLLEMODEL - LIGHEDSTANKENS FØRSTEMAND

Kender du oplysningstænkeren Thomas Paine (1737 – 1809)?

• Den engelske oprører der regnes blandt USA’s Founding Fathers.
• Den internationale aktivist der var medlem af den franske nationalforsamling under revolution.
• Den republikanske rebel der risikerede sit eget liv i forsøget på at redde en konges

Politikeren og manden med den enestående integritet, der trods sin beskedne herkomst, donerede en personligt indtjent formue til den amerikanske kamp for uafhængighed. Men mest af alt filosoffen og forfatteren hvis pen for alvor udbredte tankerne om frihed og lige rettigheder.

Kunne du tænke dig at høre mere?

Kom til historisk/filosofisk foredrag ved:

Cand. Pæd. i filosofi Viggo Smitt, medlem af bestyrelsen for DRGB

Bachelor i Historie Arvid Aagaard, Formand for DRGB

Bachelor i Historie Rasmus Sinding Søndergaard, Sekretær i DRGB

I salen ovenpå studenterhuset mandag den 31. oktober kl. 19  - 21.

Studenterhuset • Købmagergade 52, 1150 København K

Yderligere information: post@filosofien.dk

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

DRGB sætter i efteråret fokus på grundloven gennem tre debatarrangementer med hovedoverskriften: Grundloven til Debat. Det første bliver med overskriften: Har Danmark brug for en ny grundlov?

Rammen er kollegiet Regensen, hvor Ditlev G. Monrad gennem sine studieår formede de tanker, der senere skulle ligge til grund for det udkast han i 1849 skrev til Danmarks første frie grundlov, Junigrundloven fra samme år.

Til den første debat har vi inviteret fire fremtrædende meningsdannere til en diskussion, om hvorvidt der er behov for en ny grundlov eller ej.

Deltagerpanelet består af:

Kristian Weise, direktør for CEVEA,
Henrik Gade Jensen, repræsentant fra CEPOS og blogger på JP
Lene Andersen, forfatter, debattør og demokratiforkæmper
Søren Hviid Pedersen, nationalkonservativ debattør

Tid: Onsdag d.21 september, 19.00-20.30

Sted: Regensen, store Kannikestræde 2, 1169 kbh. k.

Vi glæder os til at se jer og ser frem til en frugtbar debat.

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

Indlæg fra Zenia Stampe’s blog på Politiken.dk, 25. juni 2011:

En diktator midt i en revolution. Der er mulighed for, at han bliver væltet. Og her kommer den danske dronning, inviteret til at besøge den trængte despot: Hun giver undertrykkeren en særlig og meget fin orden, og hjælper ham på den måde med at stive sin autoritet af over for folket. Når journalister efterfølgende prøver at grave i sagen, bliver de hindret i deres arbejde gennem sludder, vrøvl og skiftende forklaringer.

Det lyder ikke som et moderne demokrati. Det lyder ikke som Danmark. Men det er det.

Da dronning Margrethe i februar besøgte diktaturstaten Bahrain, havde opstandene i den arabiske verden været i gang i næsten to måneder. Det var flere uger siden, at den tunesiske diktator var abdiceret. Opstanden i Egypten var på det tidspunkt meget voldsom og intens. Der var ingen tvivl om, at bevægelsen var ved at sprede sig til andre arabiske lande, hvilket jeg skrev om på denne blog i ugen op til besøget.

Alligevel valgte Danmark at give diktatoren i Bahrain Storkorset, som en af kun 29 nulevende personer.

Jeg skriver det ubestemmelige ord Danmark fordi det er lidt uklart, om det er regeringen eller kongehuset, der har givet despoten fra Bahrain den meget fornemme orden. Det er nemlig sådan, at statens repræsentant her skifter forklaring, alt efter hvad der er mest belejligt.

Da aviserne i februar begyndte at interesserer sig for, hvorfor en diktator mon skulle beæres med så fin en orden, svarede Udenrigsministeriets protokolchef, Jette Norddam: “Afgivelser af ordener har ikke noget med udenrigspolitik at gøre. Dronningen besøgte Bahrain for at styrke de kulturelle bånd med landet.”

Hun skulle såmænd bare hygge sig lidt med despotens folklore, som dette uendeligt komiske indslag fra TV2-nyhederne viser:

Men mærkeligt var det alligevel. Så pressen gravede videre, og journalister fra Berlingske søgte aktindsigt i sagen. Den ansøgning afviste samme Jette Norddam med henvisning til, at uddelingen skete som led i Dronningens ‘deltagelse i statsstyret’. Dermed er der tale om et internt dokument, som ministeriet ifølge offentlighedsloven ikke behøver at give aktindsigt i.

Altså: Demokratiske journalister skal for en hver pris holdes væk fra at kunne stille spørgsmål. Først holder vi dem væk ved at henvise til, at dronningen ikke bedriver politik. Derefter holder vi dem væk ved at henvise til, at dronningen netop bedriver politik. På den ene side er dronningen en del af statsstyret. På den anden side er hun ikke. Smart ikke?

Jeg synes ikke, at det er smart. Jeg synes, at det er alarmerende udemokratisk og dybt bekymrende.

Og kongen af Bahrain?

Ja – fra theen med den danske dronning gik han lige tilbage til sine vanlige sysler med tortur, undertrykkelse, vold og mord. 13 dage efter at have modtaget Storkorset af Dannebrog begik hans politistyrker den første af en række massakrer på Perlepladsen. Volden er siden eskaleret i chokerende grad.

At uddele ordener er et særligt og meget værdifuldt politisk privilegium. Der er for mig at se ingen tvivl om, at kongehuset må afgive dette privilegium til demokratiet, lige så vel som alle andre politiske beslutninger og handlinger. Alt andet vil være slet og ret udemokratisk. Når Danmark argumenterer for demokrati i blandt andet den arabiske verden, er det pinligt og kontraproduktivt, at vi ikke har evnet at feje for egen dør først.

Tag ordensprivilegiet fra dronningen. Giv det til demokratiet.

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link