Nedenstående indlæg er skrevet af DRGB’s bestyrelsesmedlem Lisbeth Bech Poulsen på Grundlovsdag. Indlægget repræsenterer alene skribentens holdning og ikke nødvendigvis DRGB.
__________________________________________________________________________________

Man kan sige nogle gode ting om vores grundlov.

1) At den overhovedet eksisterer og vi dermed har en grundlov der sikrer visse demokratiske rettigheder.
2) At den er relativ kort.
3) At den er  åben for fortolkning, så vi ikke behøver at tage meget af vrøvlet bogstaveligt.

Det er vist også det. Vores grundlov er håbløst forældet, umulig at forstå uden en stor grad af fortolkning, men fungerer netop kun via fortolkning og kan derved ikke tages for pålydende.

Nu er der jo ikke tale om en danskopgave hvor elevens evner udi analyse og fortolkning skal bedømmes. Det er vores grundlov, den vigtigste lov og skulle helst kunne tages for pålydende. Det er ikke tilfældet. Hvornår betyder ‘kongen’ Dronningen og hvornår betyder ‘kongen’ regeringen? Hvordan er det lige med magtens tredeling når den udøvende magt (regeringen) konstant blander sig i den dømmende magt (domstolene). Og adskillelse mellem den udøvende og lovgivende magt (Folketinget) er ikke-eksisterende med en de facto flertalsregering som vi har set de sidste 10 år.

Hvor er demokratiet?
Intetsteds bliver demokratiet nævnt. Naturligvis, kunne man sige, for demokrati er jo modsætningen til monarki. Det mest grundlæggende demokratiske princip, nemlig at magten udspringer af folket er larmende fraværende. I stedet har vi den halv-gravide paragraf: “Regeringsformen er indskrænket-monarkisk.”

Af andre uhensigtsmæssige eller ligefrem bizarre paragraffer kan nævnes i flæng:

• “Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening.”
• “Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”
• “Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.”
• “Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.”
• “Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven.”
• “Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig.”
• “Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.”
• “Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre.”
• “Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

Er det et moderne demokrati værdigt? Hvor vi i skåltaler hylder folkestyret, det sekulære samfund og religionsfriheden. ‘Kongen’ nævnes i en grad der efter sigende har gjort utallige besøgende diktatorer grønne  af misundelse, mens menneskerettigheder, lighed og demokrati ikke nævnes overhovedet.

“Vi Frederik den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark…”
Som verdens mest sekulære land, har statsministre på stribe hyldet princippet om adskillelse af religion og politik, mest mindeværdigt Anders Fogh under tegninge-krisen. Trods det, har vi en statskirke og ingen borger i landet kan undslippe udgifter til den kristne statskirke. Trods at “Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen” så er utallige udgifter ikke omfattet af kirkeskatten. Folkekirken burde være en privat forening for folk med en fælles interesse, der sammen betaler for udgifterne til at udøve deres religion.

Lysere tider for en grundlovskommission
Både Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og De Radikale har i tidens løb udtalt at der skal nedsættes en grundlovskommission. Skulle regeringen, som det heldigvis ser ud til, skifte efter næste valg, så ser det altså ud til at vi får en grundlovskommission.

Hvad skulle der stå i en ny grundlov? Efter min mening er nogle af de vigtigste områder i en uprioriteret rækkefølge:

• Afskaffelse af monarkiet og ind med demokratiet. Den første og vigtigste paragraf lyder “Magten udspringer af folket”.
• Adskillelse af kirke og stat.
• Overholdelse af menneskerettighederne og folkeretten.
• Militær indgriben kræver 2/3 flertal i Folketinget.
• Indførelse af en forfatningsdomstol.
• Faste valgperioder på fire år.
• Alle love skal sikre individets ret til velfærd, frihed og sikkerhed.

En grundlov skal være svær at ændre, men ikke umulig. Det bliver utvivlsomt svært og tidskrævende at få en ny grundlov, men det er på høje tid og jeg glæder mig. Til en grundlov af folket og for folket.

• Del på Facebook
• Tweet et link
• Abonner på kommentarer til dette indlæg
• Send en e-mail med et link

• Næste indlæg: Så stands dog dronningens diktatorstøtte