Af Lisbeth Bech Poulsen
Næstformand DRGB
Mediernes fornemmeste opgave er at tale magten imod på en saglig måde, og at levere uafhængig og kritisk formidling af væsentlige samfundsforhold.
Derfor kan det undre at Kongehuset ikke bare undgår kritisk journalistik, men ligefrem bliver båret frem af en, langt overvejende, bukkende og skrabende dansk presse. Kim Bach skriver i Information, under overskriften Royality Show, at
“TV 2 og DR [bruger] millioner på at producere den ene propagandaudsendelse efter den anden, hvor kongehuset og dets medlemmer hyldes på det mest tåkrummende.”
Han henviser til DR’s dokumentar-serie Kongehuset Indefra. Den første udsendelse viste blandt andet en dronning der griner af danskerne og mener at de er “komiske” med deres mobiltelefoner. En udsendelse der helt i tråd med langt størstedelen af mediedækningen ikke stiller kritiske spørgsmål eller udfordrer de medvirkende på nogen måde.
Hvis nogen anden institution eller person – lad os sige statsministeren, blev mødt med samme underdanighed og ukritiske mediedækning, ville det få politiskere, journalister og danskerne i almindelighed til at fare i flint. Selv den umådelig populære Søren Gade blev kritiseret for den bestilte dokumentar der skulle dække hans sidste dage som minister.
Kongehuset er lige dele Billed Blads-beundring, prinsesse-drømme og misforstået tradition. Det var også engang en tradition at hverken kvinder, fattige eller tjenestefolk måtte stemme. De traditioner gik vi da heldigvis bort fra for at lade demokratiet komme til sin ret. På samme måde er kongehuset et fortidslevn og en skamplet på et moderne demokrati.
Så hvorfor denne underdanighed og ukritiske beundring for mennesker, der netop bare er mennesker som du og jeg? Det er mig en gåde. Hvad er det der ophøjer disse mennesker andet end fælles DNA med tidligere tiders diktatorer?
Det er pinligt at den frie danske presse så velvilligt agerer nyttige undersåtter for så udemokratisk institution. Bedst bliver det illustreret af producenten af Kongehuset Indefra, Anders Agger, der til BT udtaler:
“Jeg er ikke venner med dem, men jeg skal med til næste havefest hos Kronprinsparret, og jeg vil blive ret skuffet, hvis jeg ikke sidder ved siden af Dronningen.”
“politiskere”? Politikere tror jeg. :)
Øhm.
1. Hvorfor lader I ikke bare være med at se tv, som ikke interesserer jer? Jeg ser f.eks. aldrig sport! Jeg bryder mig ikke om sportsjournalisters underdanighed og ukritiske beundring for mennesker. Men det er jo sådan set ikke sportsstjernernes skyld.
2. Er det kongehuset eller den manglende kritiske presse, du harcelerer mod. Hvis det er det sidste, er det måske en ide at gå i flæsket på dem i stedet for kongehuset.
3. Hvilke diktatorer er det du henviser til?
Misforstå mig ikke. Jeg er varm tilhænger af en republik. Jeg mener dog, at der må være en grænse for hvor lidt saglig, man må være i sin argumentation. Jeg håbede, DRGB ville være et sagligt forum. Men det er som om der er temmelig mange kors-slutninger i jeres måde at argumenterer på. Det skuffer mig.
Den her teenager-foragede stil bryder jeg mig ikke om. Lad os nu være saglige og smide evt. usaglige debatindlæg ud – så som ovenstående.