Den 21. juni 2009 blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse født. Den stiftende generalforsamling grundlagde bevægelsen med det formål at skabe debat om Grundlov og kongehus.
Generalforsamlingen tiltrak sig mediernes opmærksomhed og fik masser af omtale. Det er netop den offentlige debat, der er så essentiel for Den Republikanske Grundlovsbevægelse, og det er derfor vigtigt, at interessen ikke løber ud i sandet. Debatten er vores vigtigste opgave.
Der har været og er stadig mange andre grupper og hjemmesider, som argumenterer for en grundlovsrevision og afskaffelse af monarkiet, men det har ikke tidligere været en samlet front, og det er netop dét, som denne bevægelse er til for.
Vi vil arbejde for at bevægelsen når ud til alle borgere i landet, uafhængig af politisk observans, for at skabe debat om en ny og tidssvarende grundlov, af folket og for folket.



Hej,
Hvilket år blev bevægelsen født?
“Historie
Den 21. juni blev Den Republikanske Grundlovsbevægelse født”