En forfatning er folkets regler for staten. Borgerne fortæller, hvad staten må gøre, hvordan den skal gøre det, og hvilke forpligtelser den har.
Baggrund
De mest kendte forfatningsdannelser er den franske og den amerikanske. I begge tilfælde havde borgerne gjort oprør imod en totalitær magt, så de fastlagde derfor nogle klart definerede regler, som den nye folkevalgte magthaver skulle overholde.
I Danmark skrev magthaver selv forfatningen. Efter at have set revolutioner imod monarkier i det meste af verden, besluttede Frederik d. 7. sig for at “give” folket en grundlov. Der blev kopieret fra andre forfatninger, men den danske konge holdt fast på sin magt. Siden har grundloven fået et par mindre make-overs, dog uden at der er blevet lavet om på magtfordelingen, eller rettet op på manglen på basale menneskerettigheder.
Problem
I forsøget på at lave en demokratisk fordeling af magten, fik Folketinget en række kontrolmuligheder over for kongen, som de skal varetage på vegne af borgerne. Siden dengang har kongehuset dog valgt at melde sig ud af samfundet, og underkaster sig nu et princip om ikke at udtale sig politisk.
Det betyder at al magt nu er overført til én instans: Folketinget. Hvis 90 mandater ønsker at bakke op om en regering, kan der ikke føres nogen form for kontrol med den. 90 mandater er nok til at smide mindretallet i fængsel, og til at gennemføre næsten al tænkelig lovgivning.
Manglen på menneskerettigheder i grundloven er især tydelig, når det kommer til retten til liv og ytringsfriheden. Hvis 90 folketingsmedlemmer ønsker det, kan der indføres dødsstraf for at tegne Muhammed eller for at heppe på det svenske landshold.
I grundlovsbevægelsen mener vi, at der er behov for en demokratisk forfatning, som sikrer folket imod magtmisbrug, og som tillægger domstolene bedre muligheder for at kontrollere magthaverne.
