Sådan indretter du din café
De fleste der starter en café har aldrig prøvet det før, og står dermed med en masse aha-oplevelser når de er kommet i gang. Disse aha-oplevelser kan du minimere hvis du læser med her. Vi har i Cosina levereret maskiner og inventar til caféer siden 2015, og har en del erfaringer med indretning, som du nu kan få del af.
Du kan nøjes med meget lidt
Du kan faktisk nøjes med meget lidt plads, hvis du bare vil lave en kaffebar med lidt kage og brød. Selv de mindste kælderlokaler inde i byerne kan fungere, hvis du enten har siddepladser på fortovet, eller hvis du har mange to-go kunder.
Du skal have en hygiejnevask og en opvaskevask som minimum, men hvis du ikke skal tilberede mad og skylle salat og den slags, skal du altså ikke have en tredje vask.
Derudover skal du have en underbordsopvasker, en espressomaskine og kværn, eventuelt en lille ovn der kan stå på en hylde til bake off, og så lidt bordplads til ekspedering, kagemontre og eventuelt brødkurve. Under bordpladen kan du have en backbar cooler til sodavand, juice, mælk og hvad du ellers har brug for. Du kan altså nøjes med cirka 4,5 meter disklinje, hvis du hænger ovnen op på væggen og har lidt ekstra hyldeplads til service, kaffekrus og den slags.
Det store setup fra start
Hvis du vil lave det helt optimale setup fra start af, så du ikke skal tænke på at lave om eller flytte i nye lokaler de næste par år, kan du spare en del penge på den lange bane, men du vil skulle investere nogle flere penge fra start. Det kræver dog, at du virkelig planlægger godt.
Du kan med fordel købe en rulle malertape eller to og så begynde at ”tegne” forskellige indretninger på gulvet i dine lokaler. Husk at tage billeder for hver indretning og skriv navnet på alle elementerne på gulvet eller på billedet du tager. Ellers glemmer du det hurtigt.
Det store setup gør det muligt for dig at udvide forretningen med nye retter og dertil nye maskine til at tilberede.
Her skal du indtænke ekstra gulvplads til for eksempel lagerkøleskab og lagerfryseskab. Det kan også stilles i et baglokale, hvis du har sådan et. Jo færre maskiner du har i salgsområdet, jo mindre støj er der for dig og dine gæster. Som alternativ, kan du integrere lagerkøl- og frys i disklinjen med det der hedder kølebord og frysebord. Det er meget praktisk, da tingene så er tættere på. Men igen fylder og støjer det i salgsområdet.
Hvis du vil have mulighed for at lave dit eget brød og egne kager, skal du også gøre plads til ovn og røremaskine, og eventuelt et raskeskab til at hæve dit brød. Om der skal alokeres gulvplads eller bordplads til dette, afhænger af hvor meget du skal bage, altså om du skal have en stor 20 stiks ovn på gulvet eller en lille 5 stiks ovn der kan stå på et bord. Det samme gælder for røremaskinen. Spørg din storkøkkenforhandler til råds her.
Hvis du laver det store setup med forventning om stor omsætning og flere medarbejdere i stil med espressohouse og starbucks, så skal du nok have integreret en kølemontre i disklinjen. En bordmodel er ikke stor nok. Og når man alligevel er i gang med det store setup, skal der også være gulvplads nok, til at man kan investere i inventar der er mere salgsfremmende.
I det store setup vil du måske stadig kunne nøjes med en underbordsopvasker, men du skal nok overveje om du skulle lave en opvaskestation i baglokalet med en hætteopvasker eller en grovopvasker der kan vaske større ting du bruger til bagning og tilberedning af caféretter.