Guide: 4 stykker legetøj som din tumling vil elske

Er dit barn netop vokset fra sit babylegetøj og skal du nu til at finde legetøj der passer bedre til en tumling end til baby? Så får du her 4 bud på legetøj som alle tumlinger vil elske.

En løbecykel

Når dit barn går fra at være baby til at blive en tumling, så begynder motorikken også at udvikle sig helt vildt. Derfor er det en virkelig god idé, allerede nu at forære dit barn en løbecykel.

En løbecykel vil træne både din tumlings balance og koordination og er derfor langt mere end blot et stykke legetøj. Hos Farmorsoutlet.dk kan du finde et stort udvalg af løbecykler og helt sikkert også en der passer til jer.

Stableklodser

For en tumling er det at bygge noget op og vælte det igen simpelthen intet mindre end fantastisk. Derfor er stableklodser, som kan tåle at blive væltet om og om igen virkelig et hit hos børn i den alder.

Bolde

Kast, tril og spark til en bold er også noget mange børn er rigtig glade for og det starter allerede i en tidlig alder. Derfor er der også rigtig mange tumlinger der synes at bolde er helt vildt sjove. Leg med bolde er desuden også en rigtig god leg hvis man ønsker at inddrage flere børn i legen.

Legetøj, der stimulerer sanserne

Generelt set er alt legetøj der stimulerer dit barns sanser virkelig godt – det gælder bestemt også for din tumling. Derfor er alt legetøj der kan stimulere dit barns sanser en god idé at have derhjemme. Det gælder både byggeklodser, legesand til indendørs brug, magnetisk legetøj og meget mere.

Kig derfor på dit barn og se hvad det viser stor interesse for og gå efter det. I bund og grund er det vigtigste jo at dit barn synes at jeres legetøj er sjovt.